Spring til indhold

Om varsling

Ved du, hvad du skal gøre, når sirenerne lyder? Læs om sirenevarslingssystemet og dets betydning.

om-varsling

Varsling i Danmark

Hvorfor lyder sirenerne?

Myndighederne bruger sirenerne, når de skal advare offentligheden om akutte katastrofer og ulykker, som er særligt alvorlige. Sirenerne lyder for at advare de mennesker, der befinder sig i det udsatte område.

I Danmark har myndighederne flere måder at varsle på, afhængig af, hvor alvorlig faren er. For eksempel sirenerne, som lyder fra tagene, og S!RENEN, det mobilbaserede varslingssystem. Begge tages i brug i de mest alvorlige faresituationer.

Politiet har ansvaret for at vurdere, hvornår sirenerne og S!RENEN tages i brug. Det er også dem, der aktiverer sirenerne og S!RENEN.

Når faren opstår

Hvad skal du gøre, når sirenerne lyder?

Når de fysiske varslingssirener lyder, skal du

  • GÅ indendørs og
  • SØG information hos DR eller TV2.

Her vil du få de samme råd, som du får via S!RENEN.

Hører du S!RENEN, så skal du følge de tre råd:

  • STOP med det, du er i gang med.
  • LÆS meddelelsen, som du får fra S!RENEN på din mobil.
  • REAGÉR ved at følge handlingsanvisningerne fra S!RENEN.

S!RENEN giver dig besked direkte på mobilen om, hvordan du skal handle, og hvor du kan få mere information. Du kan også søge information på DR og TV2.

Hvis du af forskellige årsager ikke kan få varslingen via S!RENEN, når sirenerne lyder, så skal du gå indenfor og søge information på DR og TV2.

Kend sirenesignalerne

Hvad betyder de forskellige sirenesignaler?

EU-direktiv om mobilbaseret varsling

Hvorfor skal jeg varsles på mobilen?

S!RENEN bliver implementeret, fordi Europa-Parlamentet og -Rådet i 2018 vedtog et direktiv, som pålægger medlemslandene at tage et mobilbaseret varslingssystem i brug. Som medlem af EU er Danmark forpligtet til at implementere mobilbaseret varsling.

S!RENEN er med til at sikre, at advarsler er så tilgængeligt for offentligheden som muligt. Med mobilbaseret varsling kan de, der befinder sig i et akut fareområde, få direkte besked og handlingsanvisninger. Det øger sikkerheden for dem, som er akut udsat for fare.

Læs mere om EU-direktivet